CLINIC LUSEKAM
Lus er et stigende problem i Danmark og der er en formodning om,
at lusene i nogen grad har udviklet resistens mod de gængse midler
- der oftest består af pesticider. Samtidig er der i
befolkningen en stigende modvilje mod at benytte kemiske stoffer
til at bekæmpe lusene - specielt fordi det primært er børn der
døjer med problemet.
CLINIC Lusekam kan benyttes til at fjerne både lus og
æg. CLINIC Lusekam er væsentligt lettere at trække
igennem håret end andre tættekamme og tænderne er produceret af
kirurgisk rustfrit stål. Den specielle slibning sikrer, at
kammen glider let igennem håret, samtidig med at både lus og luseæg
fjernes. Det gør CLINIC Lusekam helt unik. Afstanden mellem
tænderne på CLINIC Lusekammen er specielt tilpasset til
bekæmpelse af lus, og ståltænderne bøjer ikke, når håret redes
igennem. Samtidig er CLINIC Lusekammen handy at have ved
hånden, hvis der pludselig bliver opdaget lus hos børnene. Man skal
ikke først til at indkøbe lusemidler, men benytter CLINIC
Lusekammen til at fjerne dem med.
CLINIC Lusekammen er robust og holder derfor i mange
år, hvilket gør den økonomisk i brug. Bruger man den samme kam
til flere personer, kan man fjerne smittefaren og
decinficere kammen i min. 60-70 grader varmt vand i 30
sekunder. CLINIC Lusekammen fjerner lus og luseæg uden brug af
kemiske stoffer og pesticider. CLINIC Lusekammen kan
benyttes i tilfælde af konstant lusesmitte, som forebyggelse og til
at screene for lus og luseæg.
Før kammen igennem håret fra hovedbund til hårdspids. Er håret
filtret, kan det anbefales, at rede det igennem med en normal kam
først. Check kammen for lus og æg efter hver strøg. Vær specielt
grundig, når håret bag ørerne og i nakken checkes.
Konstateret lusesmitte:
Følg ovenstående anvisning. Det kan anbefales at gøre håret vådt
og komme balsam i. Det pacificerer lusene og lettet
gennemredningen. (Balsam bør ikke benyttes i forbindelse med
luseshampoo). Håret kan evt. inddeles i sektioner med en elastik
eller klemme. Kæm hver sektion med CLINIC Lusekammenog skyl kammen
i vand, eller tør den af i papir, når du er færdig. Skulle du finde
æg klæbet fast til håret, så fjern det straks ved at klippe det
enkelte hår af med en saks, idet du så er sikker på, at det er
fjernet. Det er vigtigt at kæmme under gode forhold, dvs. i godt
lys, for eksempel i dagslys. Det kan også anbefales at lægge et
håndklæde rundt om halsen, når der kæmmes. Ved konstateret
lusesmitte er det vigtigt at gentage behandlingen de følgende
dage.
Forebyggelse:
Følg anvisningen under konstateret lusesmitte. Kæm håret minimum
én gang om ugen. Derved fjernes evt. æg, inden de klækkes.
CLINIC Lusekammen kan koges. Bruger du samme kam til flere
personer, kan du komme den i min. 60-70 grader varmt vand i 30
sekunder ind imellem.
Clinic
lusekam brugervejledning (PDF)
En detaljeret kæmme-vejledning fås fra Unigroup ApS ved at
klikke på linket ovenfor -CLINIC lusekam, brugervejledning.
Du kan købe CLINIC lusekammen på apoteket eller på apotekets
internet handelsportal.
Har du spørgsmål vedrørende CLINIC, er du velkommen til at
kontakte vores rådgivningslinie på telefon: 70 22 28 18