Clinic ægløsningstest
- Spørgsmål og svar
-

Hvordan fungerer Clinic Exclusive Ægløsningstests?
Lige før ægløsningen sker der en kraftig forøgelse af din krops
indhold af et bestemt hormon. Ægløsningstesten viser, om der er en
høj koncentration af dette ægløsnende (luteiniserende) hormon i din
urin. Når det sker, ved du, at ægløsningen er umiddelbart
forestående, og at du er lige i starten af det par dage, hvor der
er størst chance for, at et samleje vil medføre graviditet.
-

Hvornår skal jeg teste?
Du skal begynde nogle dage før den forventede ægløsning. For at
kunne begynde på det rigtige tidspunkt skal du kende den
gennemsnitlige længde af dine cyklusser. Gør du det, kan du se i
vejledningen, hvor mange dage efter seneste menstruations start, du
skal begynde.
-

Hvad nu, hvis jeg ikke kender længden af min cyklus?
Tæl, hvor mange dage der går fra den første dag i den ene
menstruation til den første dag i den næste. Det er bedst at regne
med gennemsnittet for flere perioder. Hvis du ikke har lyst til at
vente, kan du starte ti dage efter, at din seneste menstruation
startede, Så har du en god chance for at finde ægløsningen
alligevel, men det kan være, at du får brug for mere end de fem
testpenne, der er i en æske.
-

Hvor mange dage skal jeg teste?
Du skal fortsætte, til en test første gang er positiv, altså
viser, at nu er ægløsningen forestående. Derefter kan du gemme
resten af testpennene til næste måned, hvis der er nogle tilbage.
Det kan ske, at der bliver brug for flere end de fem penne, der er
i en æske.
-

Skal jeg anvende morgenurin?
Nej, det er bedst at vente til lidt senere på dagen.
-

Skal jeg teste på samme tid hver dag?
Ja, det er bedst at gøre det på nogenlunde samme tid hver dag.
Hvis der går meget mere end 24 timer mellem, at du tester, kan det
hænde, at du ikke rammer den forhøjede hormonkoncentration og
således ikke får at vide, hvornår ægløsningen kommer. Det gør ikke
noget, at der går mindre end 24 timer mellem testene, men så bruger
du flere testpenne end nødvendigt.
-

Hvor sikker er ægløsningstesten?
-

Skal jeg sammenligne resultaterne dag for dag?
Nej, hver enkelt test virker for sig.
-

Hvad nu, hvis ingen af de fem testpenne viser, at ægløsningen er ved at komme?
De fem penne er som regel nok. Men hvis dine menstruationer er
uregelmæssige, kan det være nødvendigt med flere.
-

Hvad betyder det, hvis der ingen streg kom?
Det kan skyldes for meget eller for lidt urin på testpennen.
Prøv med en ny pen og vær omhyggelig med at følge
brugsanvisningen.
-

Hvad hvis jeg lige er holdt op med at bruge P-piller?
Da kan resultaterne være usikre. Det er bedst at vente, til du
har haft to regelmæssige cyklusser.
-

Er ægløsningstesten bedre til at finde ægløsningen end temperaturmetoden?
Ja! Med ægløsningstesten ved du, hvornår ægløsningen er
forestående. Temperaturmetoden baseres på, at der sker en stigning
i kropstemperaturen, når ægløsningen sker, men det betyder, at du
først kan identificere ægløsningen, efter at den har fundet sted,
og så er det ved at være for sent.
-

Hvornår kan jeg finde ud af, om jeg er blevet gravid?
Så snart en forventet menstruation er udeblevet bare en dag, kan
du teste det med en Clinic graviditetstest, som du kan få på
apoteket.
-

Hvad skal jeg gøre, hvis det ikke lykkes mig at blive gravid?
Hvis det ikke er lykkedes efter et halvt år, er det en god ide,
at du taler med din læge om det.
Har du spørgsmål om CLINIC graviditetstests, så kontakt
Unigroup´s rådgivningslinie på telefon: 7022
2818 eller send en E-mail på info@unigroup.dk